Loading...

Kære DIG,

NU handler det om at komme dybere i sin praksis som dyrekommunikator. 

At overvinde blokeringer. At du finder dine styrker i hvordan du kommunikerer og at du begynder at finde din egen vej og stil.

Modul 1: Fordybelse og indre arbejde med dig selv:

* Her fokuserer vi  som overordnet tema bl.a. på den indre proces og  på jer. Hvor er i siden sidst? Hvordan kommer jeg videre herfra? Hvordan kan jeg komme igennem evt. blokeringer. Hvad er det der holder mig tilbage for at springe helt ud i at tro på mig selv?

Desuden lærer i JA-NEJ-JA modellen til når i vil have ændret en bestemt adfærd hos et dyr. F.eks. fortælle muldvarpene at de skal gå et andet sted hen.

Dette niveau generelt kræver noget mere indsigt og arbejde med dig selv, til at få løsnet op for de blokeringer der nogle gange kommer, svære situationer med dyr/ejere, og hvornår er det du har din egen agenda i forhold til et dyr og proijerer dine følelser, intentioner over og hvornår er det dyrets. Hvad er dine styrker og hvor ligger dine blokeringer.

Alt dette og mere skal vi kigge lidt mere på i dette modul.

1 øvelse:

Hvor er jeg i forhold til da jeg sluttede de sidste 5 moduler?

Skriv 25 positive ting omkring dig selv og dine styrker i forhold til at kommunikere med dyr og dine intuitive evner.

Skriv 10 blokeringer der forhindrer dig i at have "flow", kommunikere med dyr og være i kontakt med dine intuitive evner.

Vær ærlig omkring begge dele, det er kun dig der skal læse det.

Meditation:

Denne uges meditation er ikke guidet. Da du skal øve dig i at lytte i stilhed.

Dvs. sæt dig et godt og rart sted, gerne ude, og sørg for at der ikke er for mange forstyrrende elementer. Læg din tlf væk, sæt på lydløs osv. til meditationen er overstået.

Fokuser så på dit åndedræt og lyt ind i de lyde der er i naturen eller ved siden af dig. Det kan være en hjælp at sidde med en kat der spinder, hund der sover eller lign. 

Ellers lyt til fuglene, vandet, træerne eller hvad der er i nærheden af hvor du sidder.

Sid i ca. 10- 15 min., og fokuser på dit åndedræt så snart du mærker at du mister fokus, koncentration og tanker og følelser begynder at tage over. Vend så tilbage til lydene og bare vær.

God fornøjelse.

Åbn dit hjerte meditation:

 

Download audio

 

Normale udfordringer i forhold til dyrekommunikation:

Reflekter over følgende og se hvilke der rammer ind i dine temaer:

Man vil gerne gøre det så godt og man VIL det så meget at man faktisk blokerer sin egen energi og flow i det.

Så man prøver for meget, og så stagnerer man sin energi, og modtager ikke noget. Fordi man VIL have et svar.

At man overfører sine følelser eller angsten for svaret på dyret og på den kommunikation man modtager. Dvs. at man er bange for svaret (enten fordi man ikke vil høre det, eller gerne vil have et bestemt svar).

Så selvom det nogle gange kan være en god ide at hjælpe venner med dyr, så kan det også være svært hvis vi selv har følelser involveret, så vær opmærksom i disse situationer. Hvad er dit ego, der gerne vil hjælpe dyr og ejer - og hvad er "ren" information. Nogle gange er livet og virkeligheden ikke det, vi ønsker os på det pågældende tidspunkt.

Angsten for at man IKKE modtager det/de korrekte svar fra dyrene, så man faktisk ikke modtager nogen information overhovedet, eller begynder at bruge intellektet.

Hvis man har et arbejde hvor man bruger sit intellekt og ikke er vant til at arbejde krospligt/intuitivt, så er man lidt ude af sin comfortzone og derfor vil man have tendens til at rationalisere sig frem til svar. 

At man er I SIN KROP- ikke ude i engle/fe verdenen, eller andre steder i universet.

Man skal være groundet, centreret og nærværende når man kommunikerer med dyr. Dyr er groundede også selvom de er  en bi f.eks. der summer omkring.

Dyr har tæt kontakt med jorden, havet, træerne osv.

Derfor er grounding, grounding, grounding, så vigtig en del af at være dyrekommunikator.

God og nærende kost, motion og søvn hjælper også altid.

 

Enkelte øvelser til dig:

  1. Anerkend hvad der er din udfodring og sig det højt. F.eks. jeg blokerer fordi jeg bare VIL have et svar osv.
  2. Se din blokering/udfodring i øjnene og spørg hvad du kan lære af den.
  3. Gå ud og connect med naturen, sig gerne og dyrk dit åndedræt udenfor eller så du kan visualisere og se naturen indefra.
  4. Opfør dig som et barn, hop rundt, grin, skrig, leg med din hund/kat/hamster osv. Slip kontrollen.
  5. Bliv opmærksom på din egen agenda i forhold til at kommunikere med dyr. Hvilke negative mønstre har DU med fra dit liv? Hvornår er du hoppet over i dyret (eller andre mennesker) og har forladt dig selv? Hvornår er du hjemme i din krop/dig selv? Du skal ikke nødvendigvis løse dem eller gå ind i dem, men du er nødt til at være opmærksom på hvad der er dit og hvad der er andres når du arbejder med dyre og menneske relationer. En god måde at mærke det på er ; hvis du føler dig let i hovedet, svimmel, træt og sådan generelt flyvsk, synes det er alle andres skyld, går op i hvad andre tænker og gør, så er det ofte fordi du er ude af dig selv. Hvis du derimod føler dig forbundet med jorden, kan mærke ok jeg får den og den specifikke følelse af det han/hun/dyret gør/siger, så er du hjemme i dig selv og mærker dit hjerte og sin intuition meget bedre.
  6. Sandheden kan nogle gange ikke være rar at høre. Men for at skabe en god kommunikation dyr og mennesker imellem, så find ind til hvornår du er autentisk i din kommunikation i din omgangskreds og hvornår ikke.
  7. Gør noget kropsligt godt for dig selv. Bring lyst og nydelse ind i din hverdag. Vi glemmer os selv tit, når vi så gerne vil hjælpe andre. Men hvis vi ikke selv fungerer så er det sværere at hjælpe andre. Dermed ikke sagt at man skal være i zen, hele tiden. Det er der ingen der er.
  8. Øv dig i at lytte også i menneskelige relationer. Vi har ofte en tendens til at komme med gode råd, og overtage samtalen, især hvis den ene part kommer med et problem, ofte ment i god tro. Øv dig i bare at være tilstede, brug åndedrættet og lyt. Se så hvad der sker.
  9. Øv dig i at nulstille dig selv, og alle de tanker (ofte problemer ) der kører rundt i hovedet. Fokuser på dit åndedræt.
  10. Tillad at DINE dyr lærer dig at være nærværende i NUET- vi taler om det hele tiden, men det er så svært for os mennesker. Dyr har det helt naturligt!!!

JA-NEJ-JA ØVELSE: 

Dyr lever i nuet, de syntes generelt at mennesker bekymrer sig for meget. Vi kan som mennesker hurtigt komme ind i en ond cirkel af frygt, bekymring og tvivl på os selv, på andre, på alt. Det skal vi stoppe NU- siger dyrene. Derfor når vi snakker med dyrene er det vigtigt at vi sender billeder/intention om det positive vi gerne vil have dem til at gøre. F.eks. hvis vi IKKE vil have Fido til at tisse på sofaen, skal vi ikke tænke det billede. Vi skal i stedet visualisere at Fido tisser i haven. 

F.eks. du vil gerne have din kat til at blive i din have og ikke løbe ud på vejen:
1: Visualiser din kat i haven og grænserne i haven- mærk det i maven/hjertet- send et V tegn (grønt) eller et JA
2: Visualiser din kat løber ud på vejen og bliver ramt af en bil (jeg ved det er hårdt, men vi er nødt til at udpensle det for dyrene, så de forstår det) se blod, indvolde osv. - send et X - (rødt) - eller et NEJ
3: Visualiser din kat i haven og grænserne i haven- mærk det i maven/hjertet- send et V tegn (grønt) eller et JA igen- forstærk det med positive tanker.

Prøv øvelsen på dine egne dyr. Sæt de ting ind der passer med dine dyr. Måske er der et vindue de ikke må hoppe ind/ud af eller spise hinandens mad eller hoppe op på bordet, gø af gæster osv.

Intuitiv øvelse: 

 

Du denne uge får  2 billeder af to forskellige kagedåser.

Sæt dig ned  og kom i kontakt med dit åndedræt og prøv at visualisere om du kan fornemme de teksturer og ting der er inden i kagedåserne. Find ind til farve, tekstur, materiale osv.

Det er en svær øvelse, så bliv ikke frustreredt hvis du blokerer. Men dette er en super øvelse, til når man gerne VIL noget for meget og måske producerer sine egne svar.

Så sid i stilhed, lyt til din intuition og se hvad der kommer.

SVAR TIL DÅSER LÆR AT TALE MED DYR MODUL 6

Kærligst

Isabella Carmen Johansson