Loading...

Kære DIG,

 Velkommen til modul 8 hvor vi skal arbejde med at gestalte og tracke et dyr.

Punkter til tracking af dyr:

  1. Først og fremmest snak med ejeren, og hvilken type person de er. Vil de høre sandheden - eller vil de have pakket den lidt ind. Respekter deres ønsker, også selvom i får al mulig information omkring hvorvidt det er gået over på den anden side eller ej.
  2. Vær varsom med hvor sikkert i melder ud omkring dyret, er det dødt, hvor det er osv.
  3. Hav gerne personen med på tlf., hvis de skal ud og lede, så i ved fælles hjælp kan finde det evt. sted hvor dyret er.
  4. Du kan kommunikere med dyret ligesom normalt og spørge ind til omgivelser, kendetegn osv.
  5. Du kan også gestalte dig selv i dyret ved at forestille dig at du bliver lille som en sommerfugl og flyver ud af dit kronechakra. Spørge dyret om du må gestalte dig hos dem og så åbne porten og flyve ind gennem deres kronechakra. 
  6. Så kan du snuse, smage, se og lugte ligesom dyret og måske på den måde lede det hjem.
  7. Husk at flyve ud af dyret og ind i dit eget kronechakra igen, når du er færdig og ground dig selv, mærk god kontakt med jorden under dine fødder.
  8. Du kan også visualisere at du sender lys fra ejerens dør ud til dyret og tilbage igen, så du på den måde kan lede det hjem.
  9. Øv gerne på nogle dyr du ikke kender så godt, og spørg ind til deres omgivelser. Spørg dine venner med dyr om de kan tage deres dyr med ud at køre/gå en tur hvor du så er med på sidelinjen derhjemme og har kontakt til dyret og spørg ind til vejen de går/kører på, omgivelser osv.
  10. Øv, øv, øv-  det her er et vigtigt område- især hvis vi kan hjælpe med at få nogle dyr hjem i god behold.

Lydfil at gestalte et dyr:

 

Download audio

 

Meditation:

  • Sæt dig et roligt sted
  • Få kontakt til dit åndedræt
  • Fokuser så på et objekt (ikke menneske eller dyr) udenfor dig selv
  • Det kan være en plante, blomst, træ eller flammen på et stearinlys
  • Bliv ved med at fokusere dit syn på objektet til du nærmest smelter sammen med det
  • Sid i nogle minutter fra 5-10 minutter (eller længere hvis du er trænet i at meditere)
  • Træk vejret naturligt.
  • Når du er færdig - så træk synet tilbage så du stiller skarpt på objektet igen
  • Observer dit åndedræt og krop
  • Bevæg dine tæer og fingre 
  • Bevæg kroppen og kom helt tilbage til dig selv og rejs dig op- ud af meditationen
  • God fornøjelse

 

 Øv med en ven/kollegas/nabos dyr. Send dit sammenfattede svar af hvordan det var at gestalte dyret. Skriv gerne din refleksion over hvordan  det var at tracke et dyret også.

Kærligst

Isabella Carmen Johansson